What Am I Doing Here? - Simon.

O: En par mennesker, men faktisk er der dog en smule tomt. En masse forskellige ting.
S: Sweet Valentine.
V: Udenfor skinner solen, og står højt på himlen. Vejret er derfor godt, og så blæser det faktisk heller ikke specielt meget.
T: Klokken er omkring 12:30, eller sådan noget.

Udenfor skinnede solen, og vinden var stillet hen. Hvilket resulterede i at vejret udenfor blev utrolig varmt, og meget bagende. Der var fyldt med mennesker, som alle var taget til Hogsmeade på grund af det fantastiske vejr. Og så var der dem, som var taget med skolen derhen. Eleverne fra den storslåede skole, Hogwarts - For Heksekunstner og Troldmandskab.
En blond pige, var gået væk fra sin venindeflok og var vandret alene afsted. Hun vidste ikke hvorfor, men hun var af en eller anden grund, endt med at gå ind i Sweet Valentine. Hvilket ikke ligefrem var et sted for hende. Hun var på ingen måder en tøset pige, som havde den perfekte dreng. Nej, hun var en åbensindet person, der aldrig havde haft en kæreste og heller aldrig havde kysset nogen før. Men hvad gjorde det også. Hun mente jo selv, at der var så meget andet i livet, end kærligheden til en bestemt person.
Hun lod blikket glide lidt rundt i butikken og nikkede så svagt. Hun hev lidt op i sin sorte, stropløse top. Eftersom hun ikke havde lyst til at den skulle falde ned, sådan midt i det hele. Hendes bukser, bestod af et par cowboy shorts, og hendes sko var et par sandaler. Hun havde håret hængende løst ned over sine skuldre. Langt og blondt som det jo var, klædte det hende derfor at lade det hænge.

Professor Thony gik ind i Sweet Valentine. Han så en pige med blondt hår, sandaler og cowboy shorts Han smilte til hende og gik hen imod hende. Han smilte charmerende. "Hvad laver sådan en smuk pige herinde?" spurgte han charmerende. Og rettede på sin skjorte. Han smilte og tog en æske chokolade og nogle blomster. "Selv disse blomster er ikke smukkere en dig" sagde han igen og smilte mere charmerende. Han så på hende og betragtede hende. En smuk pige var hun. Meget smuk. Simon smilte større. "Simon Thony. 23 år og lærer på Hogwarts i flyvninh og spådom" sagde han igen. Mens han stadig så charmerende ud.

Angelina vendte sig hurtigt om, og så på en person, der kom vandrende over mod hende. Hun kunne genkende ham, men alligevel kunne hun ikke sætte sig helt ind på, hvor fra hun kendte ham. Hun kunne ikke lade vær med at smile lidt over hans fikse kommentar, omkring en smuk pige derinde. Hun rystede en anelse på hovedet, og så på ham. "Jeg eh.. ved det faktisk ikke." Hun kørte en hånd igennem sit hår, og smilte en anelse nervøst og fjoget, fordi hun følte sig lidt dum, da hun sagde det.
"Åh.. Nu smiger du mig." Hun så ned på blomsterne og rystede en anelse på hovedet. Hun så dog op på ham igen lidt efter. Stadig smilende. Hendes smil blegnede hurtigt, og hun rystede hurtigt på hovedet. "Det var derfor jeg kunne kende dig. Du er min lærer! Jeg er Angelina Lawrence, syvende års elev på skolen. Spådom er et af mine hovedfag." Hun kunne lige pludselig ikke så godt lide det. Det var forkert at han stod og flirtede med hende, selvom han dog var køn. Det var godt nok ikke imod reglerne, men det gjorde hende bare nervøs. Og det var hende selv, der fandt det forket. Fordi han var så meget ældre end hende. Eller, i hvert fald et par år ældre end hende, og så lærer på skolen hun gik på.

Simon smilte til hende. "Jeg er kun 23? ca 14 år ældre. men det er da ligemeget?" sagde han. "Og hvordan skal jeg kunne glemme dit smukke ansigt Angelina?" sagde han igen. Han smilte flirtende og tog straks et par roser mere og en ring, et par kort og en chokoladeæske. "Vent her" sagde han. Han regnede galleonerne, sølvseglene og knuttene. Og det blev 88. galleoner, 4 sølvsegl og 6 knut. Han betalte og gik hen til hende. Han havde en pose hvor alle tingene lå i. Og så gav han hende posen. "Her smukke"

Angelina så på ham, med et smil over sine læber. Han virkede så flink, så charmerende. Men nej! Det var forkert i følge hende. Som sagt, var han jo en lærer, og hun var en elev. Fra sytten til treogtyve var der måske ikke så langt endda, men det var jo heller ikke så meget det. "14 år? Fra sytten til treogtyve er der da kun omkring 7 år." Hun ville egentlig ikke rette på ham, det skete bare. Hun smilte undskyldende til ham. Hvordan kunne hun stå og rette på en ældre end hende selv. Det burde hun ikke.
"Eh.. okay." Hun så lidt forvirret efter ham, men stod dog bare roligt og venstede. Hun lod blikket glide lidt rundt derinde, inden hun vendte det mod ham igen, da han kom tilbage. Hab bar på en pose, og hun havde en svag idé om hvad der var nede i posen. Hun tog, tøvende, imod posen og smilte til ham. Denne gang et mere nervøst smil.