Tanker om familien - Shagelin Bones

S: Søen.
V: Solskin.
T: Omkring 15:00 tiden.
O: Mange elever, de fleste taler med hinanden.
P: Hængerøvs bukser, en t-shirt og nogle converse i sort.

James gik rundt nede ved søen ”I’m think your pretty, before you put any makeup on, you think I’m funny, when I tell the punch line wrong, I know you get me, so I let my walls come down..down” sang han for sig selv. Han var ret god I følge ham selv. “Before you met me, i was allright, but things were kinda heavy, you brought me to life, now every February, you’ll be my valentine…valentine” sang han igen. Han smilte for sig selv og så sig lidt omkring indtil han fandte en bænk, som han satte sig på. Han havde det egentlig fint, men der var ingen grund til at smile over noget. Begge forældre døde, og bor hos en underlig og syg bedstefar. Historier, fortællinger og løgne er en del af hans hverdag. Hver dag tænker jeg på den dag, mig og mine forældre var på skovtur. Hyggelig dag med sommerfugle, fugle, bier, fluer og mange små dyr. Vi spiste mad i naturen og nød alt det vi kunne tænkte han. Han tog sin tryllestav frem, og havde idéen med at glemme alt om sine forældres død, presset var hårdt. Han kunne ikke klare meget mere, livet var en del sværre end han troede for to år siden. De to år siden, hvor han gik på Hogwarts, og det var hans sidste semester.

Link til hans sang: https://www.youtube.com/watch?v=5SagxUtsCUY

Shagelin var på vej ned mod søen. Hun havde skiftet fra kappe til en gul tanktop, lyserrød cardigan og røde bukser. Og mørkeblå sko. Hendes hår var en anelse lillat med gule, grønne striper. Og ja... Der var i det heletaget mange flere farver i hendes hår. Selv tyrkis og brun.
På hovedet havde hun en hvid hue med diverse ting sat på den. Der var cirka tretten nitter i højre side, de formede et hjerte i huen havde hun også broderet en voodoodukke. Hendes øjne var malet i regnbuens farver og havde fået en fin flyende eyeliner streg hen over øjnvipperne og et lag mascara der fik hendes øjnvipper til at se rigtig lange ud. Det var også virkelig lange, og der var utrolig mange af dem.
Hun havde en lille sort taske om skulderen. Sådan en rigtig lille en. I den var der tre buddinger og en tre skeer. På skeernes underside havde hun tegnet ansigter. Hun elskede skeer. Hun brugte også sine skeer til når hun skulle lægge makeup. Hun havde nogle ting som var lidt sære.
Shagelin havde sit blik på et lille billed. På billedet var der en kvinde og en mand eller rettere sagt Shagelin og hendes far. Hendes far var den sidste i hele hendes familie hun havde... I hvert fald af dem hun havde ved sig. Hendes mor var dødsgadist og hun havde taget sin med sig. De fleste andre var enten døde, i askaban eller et eller andet sted hvor hun ikke ville kunne komme i kontakt med dem eller noget.
Shagelin så dog op fra billedet da hun hørte en synge. Hun mindes hun havde hør den før. Hun så en dreng side lidt for sig selv. Han sad og sang, og tænkte? Hvor er han dog lonly, haha hånede hun lidt i sit hoved. Hun valgte at gå hen til ham. Hun stod foran ham med et lille smil. ”Hvad tænker du på?” spurgte hun. Hun regnede drengen ville svare. Hun trak på skuldrende og sendte et bedårende smil.

James så op på pigen med den sære hårfarve, men det var jo hendes look, og det kunne han jo ikke ændre på. ”Hvad jeg tænker på?” sagde han til hende. ”Tja..jeg tænker på…dagen hvor mine forældre døde” sagde han kort. Han rødmede da hun hørte ham. ”Åh..jeg er er virkelig pinligt berørt over du hørte mig…jeg syntes det er pinligt” sagde han igen. Han smilte lavt og sukkede lavmælt. ”Jeg er James..er du ikke Shagelin Bones?” spurgte han kort. Han tog tryllestaven væk, da han godt kunne virke fjendtlig med den fremme. Han tænkte på sit arbejde, men han var ellers ligeglad da det ikke var weekend endnu. Åh nej…det føltes som om det bare skete…jeg have en drøm om det...jeg ved ikke hvad der sker! tænkte han og bed sig i læben. Han så kort ned og betragtede pigen. Hun var meget farverig, og de mennesker som var farverige turde i det mindste at farve sit hår sådan, og tage en gul top på. ”J..jeg ved ikke hvad jeg skal sige” sagde han kort og sukkede. Pinlig berørt igen.

”Trist” svarede hun ham, da han sagde han tænkte på dagen hendes forældre døde. Hvis forældre dør, kommer de ikke igen. De kan ikke gøre noget anderledes. Døden skal jo være der. Man kan ikke undgå den. Man dør før eller siden. Shagelin syntes selv der var værre hvis ens forældre var kriminelle eller mordere. Hendes var var det godt nok ikke, men hendes mor var en morder og havde gjort sin søn til en.
Shagelin rynkede panden. Det var nok ikke så pinligt igen. Hvis han ikke kunne lide sin stemme, eller vidste det ikke var den bedste stemme, så ville han ikke synge i offenligtheden. ”Eh... Man plejer kun at synge i offenligtheden hvis man er god, eller er godt fordrukken,” forklarede hun, hun troede ikke rigtig på at der var så pinligt.
Hun smilede dog roligt da han præsenterede sig. Han vidste åbenbart godt hvem hun var. ”Hvorfor tror du jeg hedder det?” spurgte hun med et lidt koldt blik. Hun var ikke så glad for at folk hun ikke kendte kendte hende. Det var ligesom for nogle år siden, til en familie fest, der havde hun ikke vidst hvem nogen af dem var, så hun blev helt aggressiv.

James rejste sig. ”Undskyld..men jeg har jo gået på årgang med dig..eller over dig..men jeg har mødt dig” sagde han lavt. ”Undskyld…men du..du er en smule skræmmende..dog er du også normal” sagde han. Nogle Slytherins fniste men de så dumme ud alligevel. ”Hvad griner i af hva?..jeg er ældre en jer og jeg kender lærerne…så pas på” sagde han. De blev underligt nok bange og løb deres vej. ”Når..hvad snakkede vi om?..jeg virker dum, jeg ved det godt” sagde han. Han kløede sig i nakken og sukkede. En sommerfugl satte sig i Shagelin’s hår. ”Du har en sommerfugl i håret” sagde han. Han tog hånden hen mod sommerfuglen og flyttede den fra hendes hår. ”Jeg kan godt lide dit hår, det er detaljeret og farverigt. Har du selv farvet det?” spurgte han hende. ”Mit har været brunt, men jeg farvede det” sagde han og slog sig selv. Dumrian man -.- tænkte han og smilte til hende.

Shagelin skævede lidt væk da han forklarede hvorfor han kendte hendes navn. ”Yeah okay” sagde hun og himlede lidt med øjnene over sig selv. Da han sagde hun var en smule skræmmende så hun med lidt store øjne på ham. Mente han det? Var hun virkelig.. Skræmmende? ”Vent, vent, vent!” sagde hun for at hendes eget hoved kunne følge med. ”Du syntes jeg er skræmmende, men du syntes også jeg er normal?” Normal var ikke lige det ord hun ville anbefale at bruge. Hun kunne ikke lide at være normal. Det fik hende til at få en følese af at hun mindede om alle andre. Hun ville ikke være en kopi af alle andre. Hun ville være sin egen. Hendes øjne bar lidt mere våde end normalt. Shagelin stod og tænkte hvad det var ved hende der gjorde hende normal, for så ville hun ændre det. Hun hørte slet ikke drengen snakke til Slytherin eleverne.
”Du virker skam ikke dum.” trøstede hun ham og smilede lidt bittert. Shagelin havde ikke set sommerfuglen, ellers ville hun være løbet skrigende væk. Så da han så sagde der var en sommerfugl i hendes hår panikkede hun.
”Fjern den, fjern den! FJERN DEN,” peb hun. Hendes øjne var rødsprængte og meget våde. Hendes hænder havde taget fat i hans bluse i siderne. Hun kunne ikke lide dyr med vinger. Hun hade dem! Shagelin klyngede sig ind til James.
Hun mærkede noget løftede sig fra sit hår. Den var væk. Hun pustede tungt ud.
”Tak...” - ”Mange tak, jeg elsker også farven,” sagde hun helt taknemmeligt over han godt kunne lide hendes hår. ”Ja, jeg farver det altid selv. Jeg kan godt lide at skille mig ud,” sagde hun med en glad tone. Da James så forklarede at han havde farvet hans eget hår grinte hun kært. ”Det er nu heller ikke så besværligt at farve drenges hår,” grinede hun og opdagede først nu hvor tæt hun var gået til ham. Hun gik så et skridt væk for ikke at være for omkramrende.

James smilte skævt. ”Så du kan ikke lide dyr med vinger?..så skal du i hvert fald ikke have en ugle” sagde han kort. Han grinte også over det lidt. ”Ja..jeg ved aldrig hvad jeg siger..og du skal i hvert fald ikke høre hvad jeg rigtigt siger…for det lyder egentlig bare dumt der hvor jeg kommer fra” sagde han. Han grinte lidt mere, men stoppede lidt. ”Men altså..du virker meget sød i forhold til de andre jeg har mødt. ”Er du Gryffindor?..jeg var Gryffindor da jeg gik på skolen” sagde han lidt. Hans kat kom gående forbi. Den nussede sig på Shagelins ben. ”Ej Waggle..det der skal du ikke gøre” sagde han og tog Waggle op i sin favn. En sommerfugl satte sig igen i hendes hår. Han lagde Waggle ned igen. Han tog hånden hen og tog den anden sommerfugl. ”Sommerfuglene kan vidst også godt lide dit hår” sagde han og grinte kort. Han lod den flyve væk og så på Shagelin.

Shagelin nikkede blidt. Hun havde ikke nogen ugle. ”Det er egenligt sjovt.... Jeg har ikke en ugle, men jeg har et andet dyr... Og det har endda vinger. Det er ikke rigtig noget jeg tænker over, i hvert fald ikke med den,” sagde hun og grinede lavt. ”Det en flagermus,” informerede hun. Hun kom i tanke om når alle uglerne kom med post. Shagelin var altid gået, og fik en lærer til at komme med hendes post.
”Mh- tak,” hun smilede taknemmeligt. ”Ja, jeg er på gryffindor,” sagde hun med et bredt smil. Shagelin reagerede straks på katten der nussede sig op af hendes ben. Hun smilede bredt. Shagelin ville ikke rette på hvad James sagde katten ikke måtte gøre. Den satte jo bare duft mærker. Det var jo deres natur. Men hun ville ikke være en eller anden bitch som ville sige alt det hun vidste og stå fast ved sine meninger.
Da James førte hans hånd hen til hendes hår troede hun det var fordi han ville nusse hende, men da han så sagde at sommerfugle elskede hendes hår så hun med store øjne og bukkede sig ned, mens hun roede i sit hår og peb.

James så på hende. ”Den er væk nu” sagde han og smilte til hende. Han sukkede da en gruppe Slytherins blandede sig. ”Jamen dog..kan Bones ikke lide sommerfugle?..de har da ellers ingen knogler som hendes efternavn!” hånede de. James gik over imod dem og trak tryllestaven frem. ”Uh..hvor bliver vi bange” sagde de og grinte. ”Tarantellegra!” råbte han og de begyndte at danse. ”S…stop!” råbte de. ”Wingardium Leviosa” sagde han og kastede dem i søen. ”Er du okay Shagelin?” spurgte han. Er jeg vild med hende?..ja jeg er! tænkte han. ”Shagelin?...jeg er vild med dig” stammede han og så på hende. Han rødmede meget. Kinderne på ham var helt lyserøde. ”Jeg syntes bare de Slytherins skal lukke arget..hvad med dig?” spurgte han og grinte.

Shagelin kunne mærke vrede pible frem i hende. Hvorfor hendes efternavn? Shagelin havde hurtigt rejst sig, og havde strukket sin stav ud mod dem og skulle til at råbe en besværgelse. En besværgelse der ikke måtte blive sagt. Men James var kommet i forkøbet og havde fået dem til at danse og der efter kastet dem ud i søen.
Shagelin havde stadig sin stav fremme og truende. Hun holdt blikket skifte vis på drengene. Da han sagde han var vild med hende åbenede hendes øjne sig en del mere. Hvad?
”Vent, vent, vent!” Igen skulle hun selv lige være helt med på hvad der skete. ”Du er vild med mig,” sprugte hun og kunne næsten ikke fatte det. De havde kendt hinanden i fem minutter... Og han var allerede vild med hende?
”Ne-nej du er ej, ” sagde hun undrende og lidt bestemt. Det kunne ikke være rigtig... Men han havde jo lige sagt det. Shagelin vidste ikke hvad hun ville sige eller gøre.
Han skiftede emne til at han syntes de skulle holde kæft. Det var sandt nok. Men deres mødre kunne bare have fået en abort, så var der det mindre ondskab i verden. Shagelin bed sig i tungen. Hun bed hul.
Blod piblede ud mellem hendes læber og ned i løbere ned af hendes hage. Efter lidt tid gav hun slip på staven. Hun havde holdt så tramt at der var gået hul i hendes hånd, fordi hun havde borret neglene ned i håndfladen. Blod. Blod over det hele. Den renene hånd tog hun op til munden og vendte sig væk fra James og kiggede på sin hånd. Hun begyndte at gå op mod skolen. Op mod hospitalsfløjen.

James løb efter hende. ”Shagelin!” råbte han. Han stoppede hende og tog hendes hånd frem. ”Lad mig se….epsikey!...nej det virkede ikke!...finite!” råbte han. Finite virkede men ikke episkey. Han så på hendes hånd der nu var healet. Han åbnede hendes mund. ”Episkey” sagde han og tungen blev healet. Han sukkede lettet og ventede og så hvad der ville ske. ”Shagelin er du okay?...det er som om du er bange for at jeg kan lide dig” sagde han sukkende. Han smilte ikke..selvom han lige havde reddet hende. Det var vidst ikke klogt gjort tænkte han og bed sig i læben. ”Shagelin?” spurgte han igen..men denne gang lavt.

Shagelin havde kun gået med raske skridt, derfor var det nemt at overhale hende. Da han tog hendes hånd gav hun et lille piv, et slags skrig, da det sveg. Hun følte det som om han vred hendes hånd rundt flere gange før han kunne se såret. Som om han hev hendes hånd af. Hendes negle var røde af blodet der havde løbet ned af hendes fingre. Nærmest hele hendes hånd var rød. Epsikey virkede. Hendes hånd føltes varm hvor efter den blev koldere. Hendes ene hånd var stadig for hendes mund for at holde blodet inde, det havde dog piblet ud mellem hendes fingre. Hun skulle vaske sig. Det skulle hun virkelig.
Han fik fjernet hendes hånd og hun åbnede automatisk munden. Blodet løb nu ud af hendes mund. Dryppede ned på hendes bluse og cardigan og gav hendes tænder en rødlig farve. Der var blod i hendes spyt. Man kunne se det over det hele.
Hun havde tåre i øjnene. Hun ville helst ikke komme mere til skade. Ville helst ikke have flere mennesker der kunne svigte hende. Hun stolede ikke rigtig på nogen. Det var bare sådan det var. Hun lyttede blot til hendes hjerte. Det havde hun altid gjort. Hendes hjerte var altid den der fik hævn frem i hende. Hævn eller den rigtige vej.
Som tidligere ville have brugt Doloroso forbandelsen mod de drenge der havde drillet hende med hendes efternavn og at hun ikke kunne lide sommerfugle. Dog... James fik hende til ikke at gøre det... - Nej det måtte være fordi, så ville hun ramme ham og ikke dem! Det måtte være det... Var det ikke?

James så på hende. ”Shagelin?” spurgte han. Han gik væk fra hende. Han vidste det, endnu en som bare var imod ham. ”Jeg kan lide dig, men jeg ved du ikke kan lide mig…det vil ikke fungere” sagde han. Han sukkede og bed sig i læben. Han tabte en ting, et stykke pergament. Han løb lidt væk. Han satte sig ved søen og sukkede. ”Hun kan ikke lide mig, måske fordi vi ikke kender hinanden?" sagde han lavt. ”Jeg vidste det” sagde han. Han sukkede og tænkte lidt. ”Jeg har ikke heller aldrig haft føleser for en pige sådan før…så det er vel egentlig problemet her” sagde han og sukkede. Det begyndte at regne, men James var ligeglad.

Shagelin så op da han sagde hendes navn endnu en gang. Hun svarede ham ikke. Hun kunne ikke. Da han vendte sig væk fra hende tabte han et pergament. ”Du tabte noget!” Råbte hun efter ham. Det var det eneste hun kunne få sagt. Han satte sig ned næsten helt nede ved søens kant.
Hun kiggede ned på sine hænder. Hun var fustreret.
Drengene fra før havde fået mere kontrol over sig selv, eller så var der en elev der var kommet og sagt finite til dem.
De kom op af søen driv våde og ømme. Shagelin havde ikke tænkt sig gå ned til James. Han var alt for tæt på de der idiotiske slanger.
Drengene fandt James og gik hen mod ham med truende skridt. Shagelin fik i sit hoved det til at ligne da nogle slytherins mobbede hendes bror. Shagelin var derfor kold over for det der lige var sket og gik med hurtigere skidt mod dem.
”Lad ham være!” Skreg hun på afstand. Hun vidste at de ville gøre et eller andet modbydeligt hvis de kom for tæt på ham.
Drengene stoppede kort op men grinte over hende. Det burde de ikke.
Shagelin gik stadig hurtigt hen mod dem. Ham som lod til at være 'lederen' stod hun helt op af med sit bryst skudt frem og stirrede ondskabsfuldt op på ham. Han lagde en hånd på hendes hofte. En knyttet hånd fløj mod hans kæbe så han fløj ud til siden. Drengene bag ham gik frem for at beskytte. Shagelin knækkede sine knoer og gjorde sig klar til flere fysiske slag. Hun var ikke meget for at bruge sin stav til kampe. I hvert fald ikke disse kampe.
En næve i hagen på den første, hvorefter et slag med knæet gik lige til drengens skridt så han faldt ned mens han ømmede sig.
Den sidste dreng fik først en kort men hård lussing. Det røde mærke kom straks til syne på hans kind. Men han havde luret lidt af hendes kamp teknik og fik taget fat i hendes hår og hev hende ned i siden.
Shagelin lod sig blot stå på hænder i stedet og gav drengen et spark på ribbenene. Han var skadet. Han havde brækket et ribben. Drengen kom ned og lægge.
Shagelin var ikke til at styre lige nu. Ingen ville kunne styre hende. Hun lod sine ben gå på hver sin side af drengen og begyndte at plante massere af knyttede næver på hans kæber til hun begyndte at kunne hører knogler der knækkede. Ikke hendes egne, nej. Drengens. Hun skreg vredt, irriteret og fustreret. Hun stoppede med næverne og kiggede på det hun havde gjort på ham. Hun tog lidt luft til sig i nogle hvin. En hulken.
Drengen åbnede øjet og hun begyndte at rive hans ansigt til blods. Ingen ville kunne stoppe hende. Ikke lige nu. ”Lad ham være din lort” skreg hun med tårer der trillede ned af hendes kinder. Det var dog ikke synligt da det regnede. Hendes stemme var skinger og ødelagt. ”Muaaaarh!” hulkede hun og stoppede med at rive drengen og gemte sit ansigt i sine blodrøde hænder.

James rejste sig op. Han så på Shagelin og tog hendes hænder væk fra sit ansigt. "S…shagelin…du..gjorde dem ondt…?” stammede han. Han havde tager hendes hånd, og slap den. James fik et lille smil på sin mund..men det forsvandt hurtigt. ”Ingen har turde nærme de drenge…i hvert fald ikke en pige…jeg er rigtig taknemmelig Shagelin” sagde han. Han kunne ikke lade vær med at sige hendes navn, det var smukt og godt fundet på. ”Undskyld..jeg kan ikke lade værd med at sige dit navn…det er så utrolig smukt” sagde han. Han så på hende græde…hvilket også fik ham til at græde. ”Du har aldrig set en dreng græde før vel?” spurte han og så på Shagelin. "Vi må få ordnet dig…vi må kalde på healeren Madam Eskey” sagde han kort. Han følte meget for Shagelin…men mere kunne han ikke sige.

Shagelins tårer løb ned af hendes kinder. Da han tog hende hænder hev hun dem tilbage vredt, mens hun hvæsede som en kat. Hun vidste endnu ikke hvad hun skulle sige. Hun tævede altid de drenge der gjorde hende fortræd. Det var godt nok første gang hun havde tævet de drenge. Et smil prøvede at komme på hendes læber da han roste hendes galskab og roste hendes navn. Det var ikke mange der syntes det var fedt når hun gik bersærk.
”Jo... Jeg har set min bror... Min far...” Hun kiggede op, ”Til begravelser...” hendes stemme var helt ødelagt. Det lød nogle gange som en kat der blev trukket i halen. Shagelin rejste sig fra drengen som hun havde siddet på. Han ville ikke røre sig den næste måned... Shagelin begyndte så at gå op mod hospitalsfløjen hvor healeren brude være. Hun nåede dog kun få skridt forbi James før hun snublede og faldt ned på græsset. Shagelins hoved var drejet til siden. Hun lå bare og stirrede på det våde græs få regn på sig. Hun var øm og træt. Hun havde brugt alt sin energi på drengene.

James løb over til hende. Han tog fat i hende og hjalp hende op. Han tog hendes hænder om mig og fik hende op i hospitalsfløjen

//Laver du et emne i hospitalsfløjen?...jeg lavede det kun så lidt fordi vi nok skal skifte emnested//