En dag sammen med kæresten - Zayn Jonathan

Tid: Ca. 11.28
Sted: Hjemme hos Barbara
Vejr: Det regner en lille smule - ikke så meget men lidt
Omgivelser: Alle tingene der er...

Barbara sad på sin seng, oppe på sit værelse. Hun havde aftalt med Zayn at han skulle komme, kl. 11.30, så de kunne være sammen hele dagen. Barbara rejste sig op, og så på uret. Klokken var 11.28, så der var 2 minutter til Zayn skulle komme. Barbara gik hen mod døren, der førte ud af hendes værelse. Hun gik hen til døren, og åbnede den. Hun gik nedenunder og hen til hoveddøren, åbnede den, gik udenfor og ventede på Zayn. Barbara havde en hvid nederdel på, der gik hende til ca. knæene og en lyselilla t-shirt på, og hun havde ikke nogle sko på og hun havde sat sit hår op i en fletning.

Zayn gik hen til hendes hus og bankede på døren. Det regnede og han havde en taske med, hvor en lille pakke lå i. Han ventede på hun skulle åbne. Han smilte og kiggede på gaven. Nu håber jeg godt hun kan lide gaven tænkte han og bed sig i læben. Han kiggede ned i jorden som var revet fint med en rive. Han så på blomsterne, et fuglehus, et kaninbur og nogle sommerfugle. Her var meget smukt men han ville bare tie stille indtil hund åbnede døren og sagde han måtte komme ind.

Barbara hørte at der blev banket på døren, og gik hen åbnede den. Hun så på Zayn, der stod udenfor og smilede til ham. "Hej, Zayn" sagde hun og smilede lidt mere til ham, og gik hen og gav ham et lille kram. "Kommer du, med ind?" spurgte hun og gik ind, og så på ham.
"Hvordan går det, så?" spurgte hun og så på ham.

Zayn smilte til hende og gik ind. ”Jeg har noget til dig” sagde han. Han tog pakken frem(i den lægger der en guld halskæde hvor der stor Zayn’s pige). ”Min far har lavet den til mig…hvis jeg nu en dag fik en kæreste” sagde han og smilte. Han tog armen om hende og smilte. Imens han så på hende. Hun var stadig meget smuk. Imens kiggede han på gulvet. Gulvet var af meget fint træ. ”Sikke et kæmpehus…dig og dine forældre må være rige” sagde han og grinte.

Barbara lukkede døren til ham. Hun smilede til ham. Hun tog pakken, og åbnede den. Der lå en guldhalskæde hvor der stod 'Zayn's pige'. "Mange tak!" sagde hun og gav ham et kram. "Har han? Du fik da også en kæreste ... en dag" sagde hun og smilede lidt til ham. "Ja... det er vel stort. Tja... Men du har vel mødt mine forældre, ovre på skolen?" sagde hun og så på ham.

Zayn smilte. ”Jeg har kun mødt din mor, din far er der aldrig…han skriver kun hvad man skal gøre…og sådan…og så går han” sagde han. Han smilte og kyssede hende på munden. ”Og når timen er forbi kommer han ind og samler opgaverne op…det er som om han ikke vil blive set” sagde han. ”Kender du noget til det?” spurgte han, straks kom hans fugl flyvende. ”Hej Diamond” sagde han. ”Diamond…har du?” sagde han. ”Diamond har fået en ugle-unge!...den vil jeg kalde Barbara” sagde han og grinte.

Barbara så på ham. "Jeg har både mødt min mor og min far" sagde Barbara, smilede lidt og så på Zayn. "Gør han kun det..? Eller okay, det ved jeg godt han gør, for jeg er også til hans timer også er han der hellere ikke såå meget.. Men jeg kender ikke rigtigt noget til det" sagde Barbara stille lidt efter og smilede til ham. Da Diamond kom flyvende, så Barbara ldt på uglen, og så på Zayn. "Har hun? Tillykke med, ugle-ungen. Men jeg synes at ungen får et vildt pænt navn" sagde hun lidt efter og smilede til ham.

Zayn smilte og så på hende. ”Jamen det er jo også et dejligt navn” sagde han. Or else we play, play, play…the same old games tænkte han. Det var som om han sang inde i sit hoved. “Barbara har du egentlig et specielt talent, udover at være dejlig?” spurgte han og smilte. Fugleungen sad på Barbara’s skulder. Den var enormt cute, ligesom Diamond. ”Mit specielle talent er nok sang..ville jeg tro" sagde han og smilte. Regnen blev større og større.

Barbara så på Zayn og smilede til ham. "Ja, det er da også et dejligt, smukt og pænt navn" mumlede hun stille, så næsten ingen kunne høre det. "Hvor er du sød.." smilede hun og kyssede ham på kinden. Lidt efter sagde hun: "Et specielt talent.. altså, mange siger jeg er ret god til at tegne.. så det er nok det" sagde hun og smilede til ham. "Men jeg elsker også at synge, og er også ok til det... men mit specielle talent, er nok at tegne" sagde hun lidt efter. Hun nikkede da han fortalte, at hans specielle talent var sang.
Barbara smilede lidt, da ungen, der skulle hedder Barbara, sad på hendes skulder. "Hej Barbara.. vidste du godt, at du har et meget smukt navn?" spurgte hun og smilede lidt.