Ugletudrerig plads til to mere<3

Sted: Ugleriget...c:
Tid: Tiglig morgen klokken syv! xD
Omgivelser: Ugler<3
Vejr: Letter disset, men en sol på vej op over træernes toppe....c:

Den blåhåret syvende års elev, var i færd med at læse et brev fra hendes mor, i Oxford. Ninde, som var navnet på den blege, men smukke pige, havde boet halv del af sit liv i det fine kvater, og så resten af sit liv i nabobyen, med sin far. Hun bar en blår-ternede(hvide og sorte terner) kloje, som gik til omkring midten af lårene. Og hun havde den sorte kappen, med de blå folder i siden på, Nindes sko var nogle blår-ternede converse, som machede kjolen.
Hun stop oppe i toppen af ugleriget, i vinduet, hvor hun altid læste sine breve, og skrev sine breve. Hun havde et svagt lille smil på læben, da hun kom til slutningen, hvor der stod. 'Kærlig Hilsen Din Mor, Elsker Dig, Min Skat', det var dejligt at ens mor gad skrive hver uge til en!
Ninde havde en blok i kappelommen, hvor to pind hang fast i hver side af den, hun tog den en af og trak et papir af til den, så den kunne tegne en tegning af hende, som hun gjorde en gang om månede til sin mor og nogle gange til sin far, når hun skrev til ham. Og tog den anden pind med sin venstre hånd og begyndte at skrive en start til sin mor, som lød på:'Hej mor, jeg er så glad for du har skrivet til mig, far har endnu ikke skrevet til mig....' skrev som hun som det første.
Snart var den første tegne pind færdig med sin tegning, med detajler.
Ninde vendte blikket mod slottet, hendes smil som var forsvundet, kom atter igen. En tuden kom hen mod hende. Hendes ugle, som hun mad flyve ud efter en blomst, kom hjem med den smukkeste blå blomst, og lagdede på stene, hvor Ninde sad.

//Undskyld, Admin har ikke givet mig farve endnu, og har skrevet på mobilen..:3//

//Jeg har skam givet dig en farve frøken. Calmcall.//

//Ville De venligst ikke lade vær med at skrive De har givet mig en farve, da De ikke havde det på det tidspunkt, rektor. Og det er unødvendigt af Dem at skrive det, i et emne, da jeg har øjne. Så hvis De ville være så rar, at slette Deres indlæg....;3//

//Du skal ikke fortælle mig hvad jeg skal gøre//

//De udfylder et emne, med brok..Sletter du mig, viser du bare at du ikke kan klare modstand.. Og at du er dum...)://

//Jeg sletter ikke folk af den grund. Og kaldte du mig dum?//

En blond pige kom gående hen mod ugleriet. Hun var klædt i et par sorte jeans, en sandfarvet skjorte og et par sorte allstars. Hun havde også Hendes blonde hår hang bare løst, som det jo egentlig altid gjorde.
Pigens navn var Angelina Lawrence. Hun ville til ugleriet for at komme lidt væk fra skolens 'normale' steder, og kommer et sted hen, hvor hun egentlig sjældent var. Hun gik med hænderne i jakkelommerne for at holde varmen, da hun faktisk frøs lidt. Det var jo også ret tidligt, så solen var ikke rigtig begyndt at varme nu.
Hun lod blikket glide lidt rundt, inden hun gik ind gennem døren, og blev mødt af uglernes rare, velkendte tuden. Det fik hende til at smile, og løftede egentlig hendes, i forvejen gode, humør.
Hun vandrede lidt længere ind, og lod døren lukke sig bag hende. I hendes ene lomme holdte hun godt fast omkring et brev hun havde skrevet. Hun havde vel egentlig brugt at par dage på at skrive det. Nok omkring tre dage. Det var til hendes forældre. Hun savnede dem utrolig meget, men alligevel tænkte hun sjældent på dem. Alt det forklarede hun dog også i brevet. Hun nævnte noget med at det ikke var fordi hun ikke savnede dem, det var bare fordi hun havde for meget i hovedet, til hele tiden at tænke på dem.
Hun så lidt rundt, og i første omgang synes ugleriet helt tomt. Men da hun kiggede en ekstra gang, fik hun øje på en pige, med blåt hår. Hun lagde hovedet en anelse på skrå, og så på pigen, med let rynkede øjenbryn.

Austin gik op af trappen til Ugleriet. Han så en blåhåret pige som han ikke kendte. Men valgte nu bare at hilse på hende alligevel. ”Hej. Austin Crops” sagde han og tog hånden frem. Han var egentlig ikke så meget til hånd. Men han vil gætte at hun var fra hans kollegium. Han smilte og så sig omkring. Uglerne sad omkring. ”Soul kom her” sagde han og den kom hen og satte sig på hans skulder. Han aede Soul og smilte. Han kløede sig i nakken og var tilfreds med dagen. Han så igen på hende og ventede blot på hendes svar.

Ninde skriv stille videre på sit brev til hendes mor, hun begyndte at skrive igen. 'Men ligemeget med det... Kan skriver vel nok snart til hans eneste barn, mig!! Du skal vide at jeg savner at sidde om aften med dig, og lytte til musik, som vi gjorde da jeg var 11 år.. På mit kollegium sidder jeg bare og kikker på de flotte flammer, som minder mig om dit orange hår,' hun hørte ikke nogle komme op ad trappen. Hun var helt forgabt i sit brev. Hun så lidt på tegningen, som hendes tegnepin havde tegnet af hende.
Da en dreng sagde en lyd, kiggede hun roligt op og smilte svagt. "Halløj Austin, har jeg ikke set dig på Raveclaw?" spurgye hun så og så på hans hånd, hun prikkede roligt til hånden med sin pin, uden der kom noget på ham. "Ninde Calmcacil," sagde hun så og lage blokken fra sig, ved siden af sin ugle. Hun rejste sig op, og rettede på kjolen og så ned ad sig selv.
Inden hun fik rettet blikket op, stod en hun havde set før, siden første skoledag! "Du, hvad hedder du nu.." sagde hun og begyndte at tænke, "An...Ang," tænkte hun højt. "Angelina!!" sagde hun så med et smil på læben. "Har jeg noget på mig, siden du kikker sådan?" spurgte hun så og så skævt igen. Og nærmest lagde hovedet på Austins skulder.

Austin så skævt på hende. ”Jo…det har du vel og jo jeg går på Ravenclaw” sagde han. Han kløede sig i nakken og Soul hakkede lidt i Ninde’s hår. Han viftede med hånden og Soul fløj hen til Ninde’s ugle. Han kedede sig ikke men havde det heller ikke sjovt. Han så på Ninde da hun nærmest lagde sit hoved på hans skulder. Han gjorde ikke rigtig noget men så bare på Angelina og Ninde. Austin så sig omkring og smilte lidt. At smile var ikke rigtig lige ham. Men han ændrede sommetider på sig selv. Han så igen på Ninde men så, så over på Angelina. ”Du siger ikke så meget…Angelina?”

Ninde så på Austin fra sin øjnekrov. Han snakkede. Hans stemme var smukt. Smuk som hun fandt smuk. Hun blikkede let og trak på sit smilebånd. "Der ser man bare... En køn dreng på Raveclaw, vil det sige, du er klog og rolig?" spurgte hun så lavt, nærmest som en hvisken i hans øre. Hun lagde sin ene hånd på hans skulder og krydsede sine ben lidt. Så han var det eneste der stor set holdte hende oppe.
Hun fandt ham, spændende, selvom hun ikke kendt ham. Ninde vendte blikket mod Angelina, hun kunne lide hendes hår. Ninde havde farvet sit hår blåt, en smuk blå farve, ellers havde hun en svagtlig orange hårfarve. Som hun gemte væk for andre end hendes mor.

Austin så igen på hende. ”Jeg er skam meget smigret. Og jo jeg vil mene det passer” sagde han og lo lidt. Han smilte lidt svagt og han så på sin taske/rygsæk. Han skulle ha været på biblioteket. Men han ville gerne have Soul til at sende et brev til sin bror Ash. Han så sig omkring men så ned på Ninde igen *Hm…jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre nu* tænkte han og kløede sig i nakken. Ninde’s hår var yderst pænt. Han ville helst ikke sige noget om det så han valgte bare at holde sin mund. Da han afogtil kommer med nogle dumme kommentarer. Han så på Angelina og valgte bare ay give op ved at tale til hende.

Ninde sukkede svagt, og gned roligt sin hånd mod Austins hals. Hun var ikke bange for at kysse med fremmede eller drenge. Hun var næsten klar til hvad som helst hun selv valgte at gøre.
Hun så roligt ned ad sig selv, hendes kjole, hendes blå kjole. Hun elskede blå. Blåt hår. Blå øjne. Blå kjole. Blå sko. Blå kappefold. Stille og roligt begyndte hun at nynne en melodi, eller en sang. Sangen Listen To Your Heart. Meget lavt begyndte hun at synge uden at tænke over det.
"I know there's something in the wake of your smile.
I get a notion from the look in your eyes, yea.
You've built a love but that love falls apart.
Your little piece of heaven turns too dark....."
Hun havde lukket øjnene i. Hun holdte roligt op igen..

Angelina så lidt over mod døren, da en anden kom ind. Hun kunne ikke sætte navn på drengen, men hun vidste hun havde set ham før... Hvilket jo egentlig gav meget god mening, eftersom de gik på samme skole. Hun lyttede lidt til deres samtale, og kunne ikke lade vær med at smile en anelse over det.
Hun så lidt forbløffet på pigen, med det blå hår, da hun begyndte at snakke til Angelina. Det havde hun ikke ligefrem forventet i starten, men ja'ja. Hun smilte en anelse, og lyttede til det hun sagde. "Jep, jeg hedder Angelina." Hun så lidt over mod drengen, men hendes blik endte dog på pigen, Ninde, igen. "Nej. Jeg kan bare godt lide dit hår." Sagde hun, og tilføjede et skuldertræk som om det ikke rigtig betød noget.
Hun så lidt på drengen, Austin og smilte til ham. "Nej jeg eh.." Hun vidste ikke selv hvorfor hun ikke sagde så meget lige nu, så hun kunne ikke rigtig svare på det, selvom hun jo egentlig gerne ville. Hun kløede sig let ved nakken, og smilte halv nervøst til dem. "Jeg snakker vist bare ikke så meget lige nu.." Hun træk en anelse på skuldrene, og vendte blikket væk fra dem, og ned mod sit brev. Hun burde bare få sendt det brev, det var jo det hun var kommet for. Hun ville så gerne sende det til sine forældre, da det var det første brev hun så ville sende i år.

Austin så på Angelina da hun endelig svarede. Han så på Ninde og grinte lavt. Han syntes hun var lidt fjollet. Men fjollede piger er der jo altid. Han så hende røre hans hals men han var ikke usikker. Han vidste heller ikke noget. Men det var nok også bare noget som hun skulle holde hemmeligt. Han så på pigerne og lagde mærke til at uglerne sov. Han lo men så ned på Ninde. Hun så faktisk rigtig sød ud med det der blå hår. Han elskede faktisk de ok vilde typer og ikke bare de dystre og kedelige som kun giver kram eller kys. Han smilte til dem men lo stadig lidt uden de opdagede noget. Han smilte men kunne ikke rigtig sige noget.

Ninde vuggede lidt, og åbnede øjnene da Angelina snakkede til hende. Et smil kom på hendes læber. Sikke en smuk stemme! Hun var måske en pige med meget energi i, men ARRH! kunne hun skrige og kysse Austin. Hun kom i tanke om sit brev. Hun slap Austins skulder og rejste sig op. Hun vendte sig op, og tog blokken og penen. 'Jeg skriver desværre ikke så meget lige nu Mor, jeg har lige mødt en utrolig sød fyr! Jeg skriver snart igen! Din elskede blåhåret datter:*' skrev hun nede i bunden af brevet og tegnede et hjerte, og rullede det sammen, og så på sin ugle. Uglen uden et særligt sejt navn, "Blåbær, nu skal du af sted!" sagde hun og fandt den om blåbærs fod, og sendte hende af sted.
Hun vendte sig om og så på Angelina, "Tak, jeg elsker også den farve du har," sagde hun med et smil. Hun foldede hænderne ved livet, ved sig selv. og lignede en lille engel.

Austin anede ikke en pind om hvad Ninde følte. Han havde ingen anelse. Han var ligeglad med han ikke fandt ud af det. Nej for pokker! Han var enormt nysgerrig. Han så på hende men vidste ingenting. ”Hm…” mumlede han lavt og tog Soul. ”Vær nu en dygtig dreng ikke?” sagde han til Soul. Soul fløj ud med brevet og hans belønning var mus. Soul var sød især da han kun var 2 år. Men han tænkte lidt. *Hm…jeg har stadig ingen anelse om hvad hun føler!* tænkte han men smilte bare lavt. Han lod tankerne svæve rundt i hans hoved. Og fortsatte bare med at kigge på de to piger som han var sammen med. Han så op og ned af ugleriets mange vægge.

Ninde så på Austin sende sin ugle afsted. Hun stod helt stille og smilte svagt. "Hvorfor så smuk og charmene Austin?" spurgte hun så, og løb hen til gamle bæl, som holdte noget af taget. Hun stod op af dem, og så hen på Austin. Hun smilte kært og prøvede næsten at få ham til at forstå at hun synes godt om ham. Virkelig godt.
Hun ville hellere have at han kyssede hende nu, ind hun bare gik sin vej. Hun så hen på Angelina og smiltede svagt. Hendes lyseblå øjne var klare.

Austin så lidt dum ud lige nu. "Hva øh...mener du Ninde?" spurgte han dumt og så kort ned. ”Jeg eh…spørger lidt dumt men kan du li’ li’ mig?” spurgte han. Det gik op for ham at hun flirtede med ham og han smilte lidt. Han har kun haft tre kærester, Sarah, Elouise og Jenna. Tre mugglere. Han så på hende og smilte skævt og grinte lidt. Han havde før oplevet at blive flirtet af en heks. Han smilte endnu større til hende og ser sød ud.

//Sorry det blev lidt kort//

Ninde lagde hovedet tilbage og så op mod loftet og se smil bredte sig på hendes læber. "Det vil jeg tro, hvad vil du tro?" spurgte hun så og så hen på ham. "Jeg kan kun finde ud af det, hvis jeg få et kys, et rigtig kys," sagde hun og så på ham med et drilsk smil. Hun havde kun haft en kæreste, og han var halvblods som hende. Og broede i Oxford, som hende. Men de holdte kun tre måneder ind til han gik videre med pige køen.
Hun så på han med et lidt tiggende blik.

Austin lo. "Så du vil have et kys hva'?" sagde han. Han gik hen imod hende og kyssede hende lidt på kinden. "Sådan" mumlede han og ventede på hendes svar. Han kløede sig i nakken og tog sig til hovedet. Han havde ondt i hovedet tit. Men det var ikke rigtig noget det var bare lidt smerter som nu ikke var så vigtige. Austin var i tvivl om han havde føleser for hende men han valgte nu bare at stå stille og trække vejret som alle normalt gør.

Ninde bukkede hovedet efter hans kindkys. Hun kunne ikke lade vær med at smile. Hun tog hænderne op foran munden og kiggede på ham igen. "Hvor du kææær!" sagde hun og så på ham med glade øjne. Hun tog så hænderne væk fra munden, og under hans kæbe, som kærtegn. Hun kyssede ham blidt på munden og nussede derefter sin næse med hans. Ninde flygtede derfor hen mod trappen, og gik lidt ned af dem, til alle de andre ugler.

//Med på at lave et nyt et? Storsalen måske?//