Romantik med Austin<3

Sted: opholdsstuen<3
Omgivelser: nogle få andre Raver<3
Vejr: Regn<3
Tid: Hmmm Aften ved tyve tiden<3

Ninde sad foran pejsen og tænkte, tænkte på en dreng, som var unik for hende. Hun havde nattøj, nogle korte short, som man kunne sove i, og en fin lille top. Hendes hår var løst. Hun tænkte ikke over hendes blege hud, hun tænkte aldrig over hvordan hun så ud på den måde.
Hun holdt om benen, så hun lagde hovedet på knæene. Hun anede ikke hvor Austin var, hun ventede måske bare på ham. Måske kom han lige snart, og trak hende op i sofaen og puttede med hende, eller måske satte hans sig ved siden af hende og kyssede hende blidt på kinden, eller bare nussede hende, som hun havde nusset ham i håret. Alt var muligt, lige nu da..

Austin gik op mod maleriet til opholdsstuen. ”Dragemilt” sagde han og portrættet åbnede. Han gik ind og smilte. Han opdagede Ninde og råbte. ”Hej Ninde!”. Han smilte til hende og så sig omkring. Deres forhold var lige begyndt og han elskede hende så højt. Han elskede den måde hendes hår var. Blåt og glat. Han satte sig i sofaen og ventede blot på at hans elskede pige skulle svare ham. Han tænkte på hans band men det var ligemeget nu hvor han havde Ninde. Hun var en god kæreste. Men han havde tænkt sig at det ikke skulle holde i så lang tid.

Ninde så hen ved døren, i op Austin råbte fra, hun smilede svagt og bukkede hovedet af glæde "Halløj flotte," sagde hun og så igen så ham. Hun vente sig om og så på ham nede fra. Hun rejste sig og satte sig ved siden af Austin.
Ninde lagde hovedet på hans skulder og holdt let om hans over arm. "Når vi har weekend ferie, ville jeg gerne vise dig for min mor," sagde hun lavt og så på ham.

Austin nikkede. "Jeg vil også vise dig til mine søskende Hannah og Asthon. Hannah er snobbet og Ashton er en som flirter med ALLE piger" sagde han og grinte lavt. Han så på Ninde og så det hun lavede. Hun havde lagt sit hoved på ham og hold hans arm. Austin lo ikke mere men så sig nu bare omkring. "Hvordan kan du score en flot fyr som Austin?" sagde et par Ravenclaw piger.

Ninde lyttede til det han sagde, hun grinte svagt med, om det med han søskende. "De lyder skønn-" så blev hun afbudt af nogle piger. Hun orkede ikke at se på dem. "Magi, og skæben, håber jeg på" sagde hun og trak benene op under sig.
"Men dine søskende lyder skønne, og jeg tror også, måske, jeg er ikke sikker, på at min far ville kunne lide dig, selvom han er i mod magiker i sin familie, du skulle have set ham, da han så min mor var heks" sagde hun med et lille sil. Ninde så på hvordan hans ansigt form var, smukt. Og hun elskede hans hudfarve, hun tænkte ikke over det med hun var en del blegere end ham, og i håb om han heller ikke hjorde.
Selvom jeg først har nået ham i dag, ville jeg ikke miste ham, han er det bedste der er sket for mig siden min far skred, tænkte hun. Og det var sandt. Hun var glad for sin mor, men hun var også ulykke,, ofte når hun så andre par, kærestepar, glade venner og forældre der ikke var skilt.

Austin nikkede til det hun sagde. For det meste lyttede han ikke. Men det var jo anderledes for person til person. "Aha..." sagde han og smilte lidt. Han kunne høre hendes tanker! Han vidste ikke hvad der skete! Han kunne bare læse dem. "Hm...hvad er det der bedst er sket for dig i dit liv?" spurgte han. *Jeg er ikke sikker på om hun er noget for mig. Det er nok bedst at jeg kommer ud med det på et tidspunkt* tænkte han.

Ninde kiggede sært på ham, hvad hvorfor spurgte han om det nu og her? Hun rykkede ned på gulvet igen, ved siden af hans fødder. "Ikke noget sjovt... Jeg bor i en fin by, min ekskæreste droppede mig for en anden, som min far gjorde, han sagde bare: Jeg har fundet en ny, og det er slut, jeg kommer igen hvis jeg har løst til en hygge tur..." hun håbede han vidste hvad hun mente, hvis ikke, var det ikke noget hun ville nævne. "jeg kan ikke hådnter brude, jeg tuder dag og nat, og flygter hjem til min mor..." sagde hun og sukkede. Men hvad hun ikke fortalte var bedste at holde hemmeligt. Nok at hendes bedsteven vidste det.

Austin faldt ned på gulvet. Han havde nok forventet hun ville gøre noget frækt imens han lå på gulvet. Han rykkede sig ikke. "Dit liv lyder hårdt..." sagde han. "Du har i det mindste forældre" sagde han. "Jeg lever med nogen som ikke engang har en hjerne...derfor går de ikke på Ravenclaw. Jeg mener Ravenclaw kollegiumet er for de kloge, de smukke og de loyale" sagde han og grinte lidt.

Ninde så på ham, hun trak lidt på smile båndet. Hun lagde det ben over underlivet på ham, så hun sad oven på ham, underliv mod underliv. Hun rykket hovedet ned mod hans og kyssede blidt hans næse. Og holdte hænderne på hans bryst. "Hufflepuff er for de loyale, vi er bare de kloge og nok også de mest for nuftige," sagde. Hun lavt. Hun rykkede hovedet ned mod hans hals og begyndte at kysse ham blidt på halsen , og lod hænderne glide ned til bunden af blusen, stille og roligt lod hun hænderne kralve opad mave på ham, selvom det endte med at blusen rå lidt med op, hun nussede let med fingerne hans mave/brystkasse, lige mellem der.

Austin lo. Han tog hænderne ned mod hendes numse. Han mærkede lidt på den. "Du har en go' røv smukke" sagde han og lo højt. Ravenclaw-eleverne forlod opholdsstuen og der var kun dem tilbage. Han kyssede hende og smilte. Han tog så hans hånd ned i hendes bukser/nederdel og smilte. Han ville ikke lade hende være..det skulle ud nu....kærligheden blev mere en kærlighed.

Selvom Ninde ikke havde meget nattøj på, følte hun det, short der gik lidt ned ad låerne, en top som kun lige kunne passe hende. Hun rykkede sit hoved op til hans igen, og kyssede ham med inderlige kys. Hun lagde ikke mærke til de andre gik. Hun var optaget af ham. Hun kiggede på ham da han tog sin hånd under bukse kanten. Hun flyttede sine hænder ned til hans bukser, og knappede dem op. Hun havde kun prøvet det en gang før, og det var hun ikke glad for. Hun trak han bukser lidt ned og valgtt at ligge dem ved siden af hans hoved, så hun kunne nusse ham i håret igen. Hun vidste ikke hvad han ville gøre hvis hun skullle være ærlig.

Austin fik et syn. Han så på hende. "Ehm...." sagde han og rejste sig. Han tog bukserne helt på. "Jeg er i tvivl om at det skal være os to" sagde han blidt. "Jeg tror ikke..." han så ned. "Jeg....." han var helt bange for at sige det. Han ordnede blusen, bukserne og skoene. Hans hår var uglet. "Accio hårbørste" sagde han. Og en hårbørste kom flyvende. Han brugte den.

Ninde faldt om på røven og så op på ham, hun stod det ude mærket godt. Igen. Hendes smil var borte hende glæde i øjene var borte, hun satte sig på knæ ind mod pejsen. Hun tog kiggede ind på det. "Det ... Det... Fint..." sagde hun, hendes stemme var ved at knække midt over. Hun kunne ikke tage det. Hun begyndte at græde, og rejse sig gik henmod det tætteste hjørne, satte sig ned og holdte om benen, hovedet/ansigtet dybt begravet i knæene. "M...Mo-mor..." pib hun i hendes gråd. Hvordan kunne han han gøre sådan med hende og så, på en måde slå op. Hun havde altid tiltro til folk, men hun blev altid såret på den ene eller anden måde...

Austin smilte ikke. "Jeg er bare ikke klar til et forhold" sagde han. Han så sig omkring. Han lagde sig på sofaen og så op i loftet. "Du skal acceptere at jeg ikke vil være i et forhold Ninde" sagde han. Han så ikke på hende men stirrede stadig i loftet. Det var ikke okay...men han kunne bare ikke have et forhold når han ikke var parat.

Ninde var ligeglad med hans forklarninger. Så skulle han ikke have kysset hende i ugleriget. "Og du må leve med jeg hader magi!" skreg hun og så hen mod sofaen. "Min far havde ret, drenge med magi er ikke ægte drenge, bare en tro kopi af hvad folk ønsker i skal være!" hun var ikke god til at håndtere sådan noget, hun smed sin tryllestav fra sig selv. Hun savmede sit muggler liv. Hun svarede at snakke med hendes gamle bedstebveninde, hun savnede alt det der ikke var magiske. Hun begymdte stille og roligt at rive i sig selv, på den måde kunne hun selv finde ro i kroppen.

Austin så vred ud. "Slap dog af!" råbte han. "Jeg ville komme sammen med dig fordi jeg troede du var sød! Du er jo værre end Lewis Johnson!" råbte han vredt. Han rejste sig og hævede tryllestaven. "Jeg skrider nu fordi jeg ikke vil ha' ødelagt mit humør mere end det er i forvejen!" råbte han. Han tog sine ting. "Du var den værste kæreste i verden!"

Ninde tog sig til hovedet. "Råb ikke ad mig!" hun så på ham, hun sagde intet. Hun rev ind til hun blødte, og det gjorde hun nu. Hun så ned på sin hånd. Hun glemte bare en frygt. Frygt for blod. Hun begymdte at ryste, hun var bange for blod. Hun gloede på det. "B...bl.....loo...d" - hun vidste godt hun var dum når hun blev ked af det. Hun havde bare aldrig lært at leve med magi. "Und.....un.....sk..y....yl...ld" stammede hun frem.. Uden at se på ham.

Austin så på hende. "Jeg er halvblods ligesom dig!" sagde han vredt. "Jeg går nu!"

//Det var ret kort...//

Hun så opp på ham, "Så må du vide hvordan det er at være anderleds... Siden jeg var fem har jeg været anderleds.. Min mor fik farvet mit hår ved en fejl... Og farven gik aldrig ud.. Derfor er det blåt... " sagde hun.. Hun forventede ikke han blev. "Jeg ved godt du har mistet dine forældre... Og jeg har mine, men... Du må ikke gå... Bliv...jeg vil ikke lad dig gå.." sagde hun. Hun så igen ned på sin blødende håns. Hun knib øjene sammen. Og rejste sig op. Hun gik hen til vinduet, forbi ham.

//Out//