And you are? - Zoria Matkins.

S: Det er hjemme hos Andrew, i hans fine, ret normale hus.
T: Klokken er omkring 17:40.
V: Udenfor er der tørvejr, men det er faktisk ret koldt. Men en blæst, der bare siger spar to. Altså en meget kraftig vind.
O: Det sædvanlige som er inde i et hus. Og så er Andrews forældre ikke hjemme, da de er til sådan noget messe. Og hans søster Debby er heller ikke hjemme, da hun er ved kæresten.

Der var stille i huset, og man kunne tydeligt høre hvordan det blæste udenfor. Den eneste lyd der egentlig kom inde fra huset, var lyden af en tændt emhætte. Maden var nemlig ved at blive lavet. Af en syttenårig dreng, med navet Andrew Ruossos. Han skulle selv stå for maden den dag, da hverken hans forældre eller hans søster var hjemme. Da han ikke ligefrem var den bedste kok, havde han bare valgt at lave noget af det mest enkle han kunne finde ud af, Pizza. Måske lød det ikke helt enkelt, i forhold til så mange andre ting, men det var en af de få ting han faktisk kunne lavet, og derfor havde han valgt at lave det.
Andrew åbnede lidt for ovnen, for at se hvornår pizzaen var færdig. Han havde sat den ind for ca. ti min. Siden, men fordi han var utrolig sulten, virkede det nærmest som om der allerede var gået en time. Han så lidt smilende rundt. Lige nu var han i ret så godt humør. Hvorfor, det vidste han ikke.

Zoria gik ned af en lille vej da hun kom til et stort normalt hus. Vinden var enormt koldt og hendes frakke var fløjet af nede ved en sø. Hun bankede på en dør og så bare omkring. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre. Hun frøs og hun klaprede tænder. Vejret var ikke lige noget som var godt....det plejede vejret heller aldrig være. Ih...hvor er det koldt! tænkte hun og så ned. Hendes fødder var helt hvide og det var nok det klammeste da hun have rød neglelak på. Hun lignede en vampyr.

//Sorry det korte svar//

Andrew havde lukket ind til ovnen igen, og sukkede træt. Han kedede sig ikke og var ikke sur, han var blot begyndt at kunne mærke trætheden, der lagde sig tungt over ham. Han rystede hurtigt på hovedet og så lidt rundt.
Da han hørte en banken på døren, reagerede han hurtigt, og var efter kort tid ude ved døren. Han tøvede ikke et eneste øjeblik med at åbne døren. Udenfor stod en mørkhåret pige, og så forfrossent på ham. Han vidste ikke hvorfor, men han mente ikke det var nødvendigt at spørge hvad hun ville. Det stod nærmest klart for ham, med det samme han havde åbnet, at hun gerne ville ind. "Du ser ud til at fryse.. Kom indenfor" Han trådte lidt til siden, så hun kunne gå ind af døren.
Andrew havde altid lagt til den venlige side, hvor han sagtens kunne lukke folk ind, selvom han ikke rigtig kendte dem. Han var dog ofte så heldig, at han ikke kom galt afsted med det. De fleste der kom og bankede på døren, hvor han ikke kendte dem, var venlige og ikke ude på noget som helst ondt.

Zoria så på drengen og gik ind. ”Tak…det var venligt af dig” sagde hun lavt. Hun så sig omkring i huset. Og her var faktisk rigtig hyggeligt. ”Zoria Matkins fra Slytherin…men alligevel ved jeg ikke hvorfor jeg hørte dertil” sagde hun. Hun satte sig i hans sofa og så op på hende. Hun talte rigtig tit men det var bare en vane hun havde. Hun glattede lidt af sit hår som var blevet krøllet. Nej det må ikke blive krøllet! tænkte hun og glattede det mere. Hun opgav og så dog bare på det krøllede hår hun nu havde fået.

Andrew lukkede døren efter hun var gået indenfor, og lyttede til det hun sagde. Han blev stående, selvom hun tog plads i sofaen, da han jo var igang med at lave aftensmad. "Jeg er Andrew Roussos, fra Huffelpuff." Han smllede mildt til hende, inden han så sig lidt rundt, med et tænkende blik.
"Hm.. Er du sulten? Jeg er nemlig igang med at lave aftensmad.." Han ved ikke helt hvorfor han spurgte. Måske fordi hun kom lige som han egentlig skulle til at spise. Pizzaen ville jo være færdig om ca. ti minutter, og der ville det nok stadig være ret så koldt. Vinden ville jo ikke bare stoppe sådan med det samme han skulle spise. Og han syntes egentlig ikke, at han kun tillade sig at smide hende ud, når hun sådan var kommet og havde banket på hans dør.

//Beklager længden.//